Du skal holde en workshop, hvor deltagerne sammen skal nå frem til et resultat. Du er nervøs for, om deltagerne kan holde sig på sporet af processen, når de skal arbejde selvstændigt i flere parallelle grupper. Hvordan kan du facilitere alle grupper samtidig?
En skabelon hjælper dig til at guide deltagerne til at holde snuden i sporet. Efter workshoppen kan grupperne fx fremlægge for hinanden og tage billeder af den udfyldte skabelon for at fastholde og dele resultater og beslutninger.
Skabelon strukturerede gruppearbejde
På et arrangement for skoleledere, var der fokus på at skabe et fælles fundament for skolens lokale naturfagshandleplan. Arrangementet blev både afholdt fysisk og online med en vekselvirkning mellem live-oplæg og arbejde i praksis lokalt på skolerne. En stor opgave for enhver facilitator!
Skabelonerne, som ses her på siden, blev introduceret af en facilitator online. Facilitatoren havde også uddelt en skriftlig guide til hvordan grupperne kunne bruge skabelonen. Facilitatoren kunne hvile trygt i, at skabelonen hjalp deltagerne til at holde fokus på processen og de mål, de skulle komme frem til, i den fase af mødet hvor de skulle arbejde selvstændigt.
Som facilitator var det super godt at have en skabelon som gennemgående struktur for hele dagens arrangement. Jeg kunne både flyve op i helikopteren og vise deltagerne sammenhænge og jeg kunne zoome ind på de enkelte felter.
- Elzebeth Wøhlk, konsulent i Astra, det nationale naturfagscenter
Vi udviklede skabelonen sammen
Udvikling af skabelonen foregik i en samskabende proces, som tog udgangspunkt i en kendt arbejdsmetode for skoleledere og teminologi mv. blev tjekket af med målgruppen.
De to overordnede mål var 1) at facilitere en samtale mellem deltagerne med skabelonen som middel og 2) at sikre, at der blev indgået realistiske aftaler om prioritering af naturfagsindsatsen i den kommende periode.
Da hele arrangementet var bygget op omkring skabelonen, gav det en god rød tråd i aktiviteterne hen over dagen, og mange deltagere har efterfølgende fortalt om, hvordan de har hængt den udfyldte skabelon op og løbende kan vende tilbage til de drøftelser og aftaler, de havde på arrangementet.
- Elzebeth Wøhlk, konsulent i Astra, det nationale naturfagscenter
Comments