• eaeskildsen

Forlæng workshoppens liv

Opdateret: 5. apr.

Et grafisk referat gør din workshop fyldt med humor og energi - og den huskes! Et grafisk referat udføres live fx. under en workshop og kan bruges både som udgangspunkt for opsamling på dagens pointer og som publikation, der kan deles efter worksoppen.

Workshop med løbende grafisk referat, Ea Eskildsen
Workshop med løbende grafisk referat

Deltagerne tog læringspointerne med hjem

Ved en to dage lang workshop om samskabelse og innovation, listede jeg rundt blandt de 20 deltagere og observerede stemningen, lyttede mig frem til gennemgående vendinger og vigtige læringspointer.

Efterhånden som jeg havde tegningerne færdige, blev de hængt op på væggen, som en slags analog Facebook-opdatering. Det var godt, fagrelevant samtalestof til pauserne og blev også brugt ved opsamling af dagens pointer.

Efterfølgende fik deltagerne tilsendt tegningerne som en samlet pdf-fil. Flere har haft dem hængende ved deres arbejdsplads, hvor de faciliterede samtaler om læringspointerne med kolleger, der ikke havde været med på workshoppen.

Det grafiske referat minder om de vigtige læringspointer og den gode stemning længe efter workshoppen og er derfor et godt redskab til at give læringen fra workshops et meget længere liv.

Grafisk referat af del af workshop, Ea Eskildsen
Grafisk referat af del af workshop